The dative case (to / for someone)
The dative marks the indirect object — the recipient or beneficiary ('to/for someone'). Masculine and neuter nouns take -u (brat → bratu), feminine -a nouns take -i (sestra → sestri). It also follows prepositions like 'prema' and 'ka' and appears with verbs like dati, reći, pomoći.
Eksempler
- Dajem knjigu bratu. I'm giving the book to my brother.
- Pišem sestri. I'm writing to my sister.
- Pomažem prijatelju. I'm helping a friend.
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
Du giver nogen en bog, du skriver til nogen, du hjælper nogen. Men hvem? Dette „hvem“ har sit eget kasus på serbisk — dativ. Rammer du forkert, lyder sætningen forkert. Lad os mestre det helt.
-
Dativ er modtagerens kasus — den, der får noget, eller som handlingen er rettet mod. Det svarer på spørgsmålet „kome?“ (til hvem?) eller „čemu?“ (til hvad?). Det er det såkaldte indirekte objekt: ikke det, du giver, men den, du giver til.
-
Sådan dannes endelserne. Hankøn og intetkøn får endelsen „-u“: „brat“ bliver „bratu“, „dete“ bliver „detetu“. Hunkøn på „-a“ får endelsen „-i“: „sestra“ bliver „sestri“. To endelser — det er dativens kerne.
-
Lad os begynde med det tydeligste eksempel — verbet „dati“ (at give). Du giver en bog, men til hvem? Bratu. Dajem knjigu bratu. „I'm giving the book to my brother.“ „Knjigu“ er det, du giver — det er akkusativ. Og „bratu“ er den, du giver til — det er dativ, „brat“ plus „-u“.
-
Nu hunkøn. Du skriver et brev, og modtageren er din søster. „Sestra“ mister „-a“ og får „-i“: Pišem sestri. „I'm writing to my sister.“ Der er ikke engang et ord for „to“ — selve endelsen „-i“ på „sestri“ bærer betydningen modtager.
-
Og her det vigtigste verbum at huske — „pomoći“ (at hjælpe). På serbisk hjælper du ikke nogen i akkusativ, men til nogen. Verbet „pomoći“ kræver dativ: Pomažem prijatelju. „I'm helping a friend.“ „Prijatelj“ bliver „prijatelju“ — dativ, ikke akkusativ. Det er en faldgrube, vi skal tale mere om.
-
Lad os se de fulde former på ét hankønsnavn og ét hunkønsnavn, så de sætter sig fast. „Brat“ bliver i dativ „bratu“, „sestra“ bliver „sestri“, „majka“ bliver „majci“ — læg mærke til, hvordan „k“ foran „-i“ skifter til „c“.
-
Dativ optræder ikke kun ved givende verber. Det kommer også efter visse præpositioner, især „prema“ og „ka“, som betyder bevægelse i nogens retning: Idem ka gradu. „I'm going toward the city.“ „Grad“ bliver „gradu“ efter præpositionen „ka“. Det samme gælder „prema gradu“.
-
Det betaler sig at huske en gruppe verber, der altid kræver dativ, fordi engelsk og andre sprog ofte oversætter dem med et direkte objekt. Det er blandt andet: „dati“, „reći“, „pisati“, „pomoći“, „verovati“ og „zahvaliti“. Ved hvert af dem havner modtageren i dativ.
-
Og nu den største faldgrube. Verbet „pomoći“ kræver på serbisk dativ, ikke akkusativ. Derfor hedder det „pomažem bratu“, og ikke „pomažem brata“. Det er let at fejle, fordi „hjælpe“ i mange sprog tager et direkte objekt — men på serbisk er det modtageren, altså dativ.
-
Den anden faldgrube vedrører hunkøn. Ved substantiver på „-ka“ skifter konsonanten „k“ foran endelsen „-i“ til „c“. „Majka“ bliver ikke „majki“, men „majci“. Tilsvarende: „ruka“ bliver „ruci“, „devojka“ bliver „devojci“.
-
Og et sidste eksempel, for at samle det hele. To objekter i samme sætning: det, du giver, i akkusativ, den, du giver til, i dativ. Dajem deci poklone. „I'm giving presents to the children.“ „Poklone“ — akkusativ, det du giver; „deci“ — dativ, modtagerne.
-
Lad os opsummere. Dativ er modtagerens kasus og svarer på „kome?“. Hankøn og intetkøn får „-u“, hunkøn på „-a“ får „-i“. Verber som „dati“, „reći“ og „pomoći“ kræver det, ligesom præpositionerne „prema“ og „ka“. Husk: pomažeš bratu, ikke brata. Nu ved du, hvem handlingen er rettet mod.