imati / nemati på serbisk — „imam“, „nemam“ og den rigtige kasus
„Imati“ (at have) er et af de allermest brugte verber på serbisk, og det er værd at få helt på plads fra start. Objektet efter „imati“ står i akkusativ — derfor bliver „sestra“ til „Imam sestru“. Hankønsord uden liv ændrer sig ikke, så det hedder „Imam auto“. Det vigtigste trick er nægtelsen: man siger aldrig „ne imam“. „Ne“ og „imam“ smelter sammen til ét ord — „nemam“ — i alle personer. Og efter „nemam“ flytter objektet sig som regel til genitiv: „Nemam novca“, „nemam vremena“. Vil du spørge, sætter du bare „li“ efter verbet: „Imaš li auto?“ Lær desuden de faste vendinger imati vremena og imati pravo, så lyder du straks mere naturlig.
Eksempler
- Imam sestru. I have a sister.
- Nemam novca. I have no money.
- Imaš li auto? Do you have a car?
Hele lektionen
Alt i videoen, som tekst.
-
„Imam sestru“ — jeg har en søster. Nemt, ikke? Men nægtelsen er ikke „ne imam“, men ét eneste sammensmeltet ord: „nemam“. Og så flytter objektet sig ofte til en anden kasus. Lad os få det helt på plads.
-
„Imati“ betyder „at have“ — du bruger det hele tiden: til ting, familie, tid og pligter. Den vigtigste regel: objektet efter „imati“ står i akkusativ, kasusen der svarer på spørgsmålet „hvem? hvad?“.
-
Her er præsens af „imati“. „Ja imam, ti imaš, on ima, mi imamo, vi imate, oni imaju.“ Fokus er på formen „imam“ — det betyder „jeg har“, den form du oftest hører.
-
Første eksempel. „Sestra“ er hunkøn og skifter endelse i akkusativ: „sestra“ bliver til „sestru“. Derfor siger vi: Imam sestru. Kan du se, hvordan endelsen A blev til U — det er akkusativen i praksis.
-
Nu noget, der ligner en undtagelse, men ikke er det. „Auto“ er hankøn og livløst, og sådanne navneord forbliver uændrede i akkusativ — der ændres ingenting. Imam auto. „Auto“ er ens i nominativ og akkusativ — så det lyder nemt.
-
Nu det nægtende. Det her er afgørende: nægtelsen af „imati“ er ikke to ord. Man siger ikke „ne imam“. „Ne“ og „imam“ smelter sammen til ét ord — „nemam“. Det er uregelmæssigt, men sådan siger man det altid.
-
Her er begynderens mest almindelige fejl. „Ne imam“ findes ikke på serbisk. Altid „nemam“. Det samme gælder for alle personer: nemaš, nema, nemamo, nemate, nemaju.
-
Og fældens anden del. Efter det bekræftende „imam“ står objektet i akkusativ. Men efter det nægtende „nemam“ flytter objektet sig ofte til genitiv — kasusen der svarer på spørgsmålet „hvis? af hvad?“.
-
Lad os se det i et eksempel. „Novac“ efter „nemam“ går i genitiv og bliver „novca“. Derfor er det rigtigt: Nemam novca. Ikke „nemam novac“, men „nemam novca“ — genitiv efter nægtelsen.
-
Samme fælde med ordet „vreme“. Efter „nemam“ siger vi ikke „nemam vreme“ — det rigtige er „nemam vremena“, med genitiv.
-
Hvordan stiller man et spørgsmål? Du tilføjer partiklen „li“ efter verbet. „Imaš li auto?“ betyder „Har du en bil?“. Enkelt og meget almindeligt i talesprog. Imaš li auto?
-
Til sidst danner „imati“ mange dagligdags udtryk. „Imati vremena“ — at have fritid. „Imati pravo“ — at have ret. Det betaler sig at lære dem som faste vendinger.
-
Lad os opsummere. „Imati“ kræver akkusativ: imam sestru. Det nægtende er altid det sammensmeltede ord „nemam“, aldrig „ne imam“. Og efter „nemam“ går objektet i genitiv: nemam novca, nemam vremena.